Digt associeret på hjerte, hånd, krop
Jeg vil smelte ind
I kernen af dig
Til det mørke
Men aldrig stille
Ekkoet af din puls
Runger i mit kød
Dine organers mekanik
Et vidunderligt urværk
Jeg vil hænge fast
Til indersiden af dine ribben
Krybe ind
Imellem muskelfibrene
Jeg elsker puden
Af huld på dit bryst
Jeg elsker at høre
Tidens gang
Et sted under dit kraveben
Men jeg ved
At efter hvert pulsslag
Må der være hvile
Stilhed, det er uudholdeligt!
Kan jeg allerede
Smage hjertesorg?
Hvordan den damper
Fra min hud
Jeg kan aldrig bære
Dit hjerte i min hånd
Fordi det er
Alt for stort