Sommerferie i Sverige
Glemte VISA-kortets kode
Tre forkerte forsøg
Børnene må lade isene ligge
Damen i bankens kundeservice udbryder:
Har du ikke appen?
Praktiske fantastiske muligheder
Den er alt du behøver!
Min smartphone er usmart
For gammel til bankens app
Digital demens
Opdatering ikke længere mulig
Jeg skal sælge mine aktier
(Jeg skal sælge min sjæl)
For en ny telefon
For en genoprettet kode
Den dag jeg er død
Vil jeg begraves i skoven
Økonomisk og plejefrit
Ved roden af et løvtræs stamme